Systemet er åbent og gratis indtil udgangen af marts, og alle opfordres til at klikke sig ind og se på, hvad mulighederne er. Der er virkelig mange opgaver, der lægges i udbud, og de gange jeg har været inde og kikke med, er jeg stødt på alt fra brønddæksler over kranudstyr til måleudstyr til hospitaler, men jeg har så også søgt særdeles bredt.
Det tager under fem minutter at oprette en søgeagent - og stort set ingen tid at bladre gennem den daglige mail med udbud, der matcher søgekriterierne. Så det er en relativ beskeden indsats der skal til, hvis man altså har interesse i at følge med i, hvad der ligger af opgaver. Man kan så efterfølgende følge med i, hvem der får opgaverne, og det er også vældigt interessant. Linket ind til udbudsovernågningen findes øverst til højre på vores hjemmeside.
Jern og Maskinindustrien hører gerne tilbagemeldinger fra virksomheder, der anvender systemet, og vi vil selvfølgelig gerne skrive om jer, der har fået ordrer derigennem.
Lad 2012 blive året, hvor vi alle tænker i muligheder og så i øvrigt holder op med at bekymre os om ting, vi alligevel ikke har så store muligheder for at ændre på.