På baggrund af dette besøg, arbejder producenten af toiletsæder og badeværelsesløsninger for bevægelseshæmmede ifølge Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi netop nu på at implementere en robot fra Universal Robots, da virksomheden øjner mange nye fordele med de muligheder og den teknologi, der er tilknyttet lige præcis denne robot.
Robotten fra Universal Robots skal bruges til simpel maskinbetjening, dvs. en robothåndtering af en komponent imellem flere maskiner. Målet med implementeringen af robotten, ud over at løse en konkret opgave, er at opnå viden om, hvad denne robottype ydermere kan gøre for Pressalit. Hvad der ligeledes gør denne robotinvestering interessant for Pressalit er, at robotten opfylder de grundlæggende behov til simple opgaver, på områder som pris, brugervenlighed og sikkerhed.
Pressalit er et glimrende eksempel på en dansk produktionsvirksomhed der med succes har valgt at satse på robotteknologi i mange år, og som i dag er blandt Europas førende på deres område.mola