Forsker får kæmpe bevilling til nanoforskning

Jesper Goor Pedersen fra Aalborg Universitet får Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på knap to millioner kroner til at forske i et lovende materiale, der blev opdaget for blot otte år siden, men som især elektronikindustrien kan få stor glæde af.

Opdagelsen af materialet graphen i 2004 indbragte to forskere Nobelprisen, for materialet har rigtigt mange gode egenskaber. Nu vil post doc Jesper Goor Pedersen fra Institut for Fysik på Aalborg Universitet forske i, hvordan man bedst anvender graphens gode egenskaber, og det giver Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på godt 1,9 millioner kroner mulighed for. En del af pengene vil Jesper Goor Pedersen investere i en supercomputer, der skal bruges til forsøg med graphen.

- Med supercomputeren vil vi kunne lave mere virkelighedsnære beregninger end vi vil ellers ville have mulighed for. Med almindelige computere vil vi være nødsaget til at forenkle mange forsøg, men med den større computerkraft vil det være muligt at regne på større systemer med flere atomer og dermed komme nærmere virkeligheden, siger Jesper Goor Pedersen.

Selv om graphen er et nyt materiale og dets fulde potentiale endnu ikke ligger helt fast, er der ingen tvivl om, at det vil have elektronikindustriens interesse. Materialet er nemlig både transparent og elektrisk ledende, og graphen vil derfor være særdeles velegnet til blandt andet touchscreens, transistorer og solceller.

- Graphen er utroligt stærkt, og det kan bedre end mange andre materialer holde til at få ledt store mængder strøm igennem, materialet fylder meget lidt, og så bevæger elektroner sig meget hurtigt i graphen. Langt hurtigere end i Silicium, som er det mest anvendte materiale til mikroelektronik nu, og det giver muligheder for, at man med graphen vil kunne lave virkelig hurtige transistorer, som vil kunne lede til meget hurtigere mobiltelefoner og computer end vi kender i dag, siger Jesper Goor Pedersen.

Udfordring med graphen.

- Problemet med perfekt graphen er, at det opfører sig lidt som et metal, og man kan derfor lidt populært sige, at det ikke er muligt at slukke for strømmen. Det betyder, at graphen ikke umiddelbart kan bruges i computere, mobiltelefoner og iPads, hvor man skal kunne tænde og slukke for strømmen efter behov. Hvis man imidlertid ændrer graphens struktur, vil man sikkert kunne bruge det til elektroniske apparater, og jeg vil i min forskning se nærmere på, hvordan man bedst gør det og undersøge om, man kan finde en endnu bredere anvendelse af materialet, siger Jesper Goor Pedersen.

Udover supercomputeren rækker bevillingen også til tre måneders ophold ved Lancaster University i England.

- Her arbejder nogle rigtige gode forskere, der ved en masse om graphen, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med dem og gennem samarbejdet gøre min forskning endnu bedre, siger Jesper Goor Pedersen.mola