23948sdkhjf

Tre selskaber samlet under ét

Fusionen af tre Pitzner-selskaber til én samlet virksomhed skal give øget merværdi til kunderne og geare den danskejede materieludlejningsvirksomhed til de hårde markedsvilkår.
"Fusionen og vores gennemgribende effektiviseringer og moderniseringer gør os i stand til at være på forkant og kunne påtage os langt flere forskellige typer opgaver effektivt. I dag tænker vi i kunder og løsninger snarere end materiel. Vi har i organisationen stor viden, know-how og erfaring inden for eksempelvis pavilloner, lifte og arbejdsplatforme, som betyder, at vi kan bidrage med solid sparring og rådgivning. Det, der skaber merværdi hos vores kunder", siger Ole Wamsler, adm. direktør i Pitzner Materiel A/S.

Forventningerne til 2013 er høje, tilføjer han:

"Trods massive investeringer i systemer, nye arbejdsprocesser og effektiviseringer fik vi alligevel et tilfredsstillende overskud på ca. 2,7 mio. kr. i 2012 – efter et underskud på mere end 35 mio. kr. i 2010. I takt med, at synergien ved fusionen og vores effektiviseringsprocesser slår fuldt igennem, forventer jeg et bedre 2013. Vi vil dog fortsat investere massivt i nye systemer, uddannelse og udvikling af nye løsninger", siger Ole Wamsler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109