Foruroligende fald i stålpriserne
Flere års konstant prisfald har nu nået en foreløbig bundrekord. Kapitalbinding i alt for store lagre forværrer konsekvenserne yderligere for stålforbrugende virksomheder, vurderer grossist.
Det vurderer Michael Christensen, som er divisionsdirektør hos landets største stålgrossist, Lemvigh-Müller A/S.
Den aktuelle udvikling skal sammenholdes med, at de globale stål- og metalpriser gennem de senere år er raslet ned og nu har nået en foreløbig bundrekord. Alle i branchen søger derfor at tilpasse sig - og holder i øvrigt vejret.
Fra 1988 steg priserne støt til en tredobling i sommeren 2008. Men bare seks måneder senere var prisen rullet næsten tilbage til niveauet fra 1988.
Frem til 2008 hvilede der et konstant stigende pres på stålværkerne, hvad angik leveringstider. Efterspørgslen var stor, og der kunne gå 12 til 16 uger, før stålværkerne leverede ordrerne, hvilket gav flaskehalse.
Dengang troede de fleste at prisen ville blive ved med at stige, og derfor betød det ikke så meget at leveringstiden var lang. Da finanskrisen slog igennem i september 2008, var der derfor allerede en del virksomheder, som havde ordrer til levering i december samme år. I de mellemliggende måneder faldt prisen imidlertid med en tredjedel, og mange virksomheder brændte derfor inde med store råvaremængder. Dels var stålet indkøbt 30 procent over markedsprisen, og dels var der ingen, som ville købe det.
Alt for meget stål
Stålpriserne på hele verdensmarkedet er meget gennemsigtigt, og alle som enten udvinder, forarbejder, køber eller sælger stål, har de seneste fem år lært - på den hårde måde - at alt i sidste instans drejer sig om omsætningshastighed.
"Mange i EU har følt sig overbevist om at forbruget ville stige her i foråret. Derfor har lagrene været bygget op i første kvartal i år. Da forbrugsudviklingen imidlertid har været lige modsat end forventet – og har udvist et minus på mellem én og to procent, er konsekvensen, at der er alt for meget stål i alle led i forsyningskæden", siger Michael Christensen.
I 2007 kostede ét ton stål 9.000 kr. Ved sidste årsskifte var prisen faldet til ca. 5.000 kr.
"I dag er vi nærmere en pris på 4.500 kr. pr. tons varmt valsede stålplader i basiskvalitet," mener han.
Da markedet i 2008 var størst, blev der alt i alt brugt ca. 1,3 millioner tons stål i Danmark. Sidste år var mængden af stål faldet til omkring 700.000 tons.
"For nogle måneder siden ville jeg have forventet at behovet for stål i 2013 ville forblive på samme niveau som i 2012, men ud fra de seneste europæiske tal vedrørende forbruget af stål, tror jeg vi vil opleve et fald. Store lagre og stagnerende produktion er ensbetydende med mindre indkøb ad nyt stål. Af samme grund er det også tilrådeligt at virksomheder, der bruger stål i deres produktion, holder nøje øje med lageromsætningshastigheden. Store lagerbindinger koster penge".
Ingen tør disponere
Da stålpriserne for mange kunder fylder meget i procent af deres kalkulation, er de naturligvis tilbageholdne med at disponere for langt ud i fremtiden.
Det mener Michael Christensen er en klog beslutning, idet både lagrene og leveringstiden fra ny produktion er meget kort.
"Ord som omsætningshastighed og kapitalbinding er for tiden meget brugt og populært hos de danske metalbearbejdende virksomheder", tilføjer han.
"Forventer du, at priserne på stål atter vil begynde at stige i løbet af de kommende år?"
"Nej, der kommer næppe prisstigninger foreløbig. EU-landene har en overkapacitet på omkring 30 procent. Næsten alle europæiske stålværker har markante røde tal på bundlinjen. Senest er en stor producent af armeringsstål i Letland gået konkurs og har stoppet produktionen. Den store overkapacitet på 30 procent forudsætter ydermere, at langt flere stålværker - enten frivilligt eller ufrivilligt - lukker deres højovne, indtil priserne begynder at stige igen. Min egen opfattelse er, at det ikke kommer til at ske i år," siger Michael Christensen.
Kineserne sænker prisen
Men intet varer som bekendt ved, ej heller i stålbranchen.
"Når kapaciteten på et tidspunkt atter bliver i overensstemmelse med behovet, vil priserne på stål - samt leveringstiderne atter stige. Ude i den omkringliggende verden er der aktuelt et ganske godt match mellem udbud og efterspørgsel - og flere steder i verden betaer man mere for stål end i EU. Stålmæssigt er forbrugsudviklingen i Kina den mest interessante. Vækstraterne er begyndt at falde, om end det er marginalt. De kinesiske stålværker er nu også begyndt at sænke priserne, hvilket er bekymrende - og det gør det yderligere nødvendigt, at danske stålforbrugende virksomheder holder godt øje med deres omsætningshastighed," mener Michael Christensen.
