23948sdkhjf

Sortsynet holder ved i erhvervslivet

Fremtidsudsigterne er stadig overvejende til den pessimistiske side, viser en ny undersøgelse.
Det står fortsat trægt til med forventningerne til fremtiden i de fleste områder af dansk erhvervsliv.

Både industrien, byggeriet og serviceerhvervene udtrykker udtalt pessimisme omkring fremtiden, og barometeret for detailhandlen holder sig kun lige over nulpunktet.

Det viser den seneste konjunkturindikator fra Danmarks Statistik for maj.

I byggeriet var der en lille stigning i målingen, men den ligger fortsat langt under nulpunktet. Det samme gør sig gældende for serviceerhvervene, mens sortsynet tog til i både industrien og detailhandlen.

Ifølge Dansk Erhverv bekræfter den faldende tillid i detailsektoren, de nedjusterede prognoser for den danske økonomi, både regeringen og flere andre har præsenteret de seneste dage.

- Dagens måling fra Danmarks Statistik fastholder det uheldige billede af, at omsætningen godt nok er på vej frem, men ikke i et omfang, så beskæftigelse eller investeringer trækkes med op, siger Bo Sandberg, erhvervsøkonomisk chef i Dansk Erhverv.

Industrien har også kunnet notere bekymrende meldinger fra de største eksportmarkeder, hvor især eurozonens økonomi snegler sig af sted.

- Industrien er stærkt afhængig af eksporten og den svage økonomiske udvikling i euroområdet, hvilket må være baggrunden for de seneste måneders pessimisme, bemærker Jens Nærvig Pedersen, økonom i Danske Bank.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174