Konkurrencen er udskrevet for at belønne nogle af de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i de danske virksomheder.
Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, RTI, står bag konkurrencen, og uddannelsesminister Morten Østergaard håber, at InnovationSTORM 2013 kan være med til at bringe masser af gode ideer frem, som kan inspirere og udvikle andre virksomheder:
"Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på såvel store som små danske og globale udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse og dermed øger Danmarks konkurrenceevne. Det bliver vi blandt andet ved at dele og samarbejde om viden. Mange danske virksomheder arbejder målrettet med innovative løsninger på alle planer, og jeg glæder mig til at se deres bidrag", siger Morten Østergaard.
15 procent mere produktiveFormand for RTI Conni Simonsen opfordrer alle virksomheder til at deltage.
"Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er i gennemsnit 15 procent mere produktive end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler. Innovationer opstår, når virksomheder tilføres ny viden. Vi håber, at InnovationSTORM 2013 kan samle de gode eksempler på succesfulde innovationer og dermed inspirere alle virksomheder til at intensivere innovationsindsatsen", siger Conni Simonsen.
Alle virksomheder uanset branche eller fagområde kan tilmelde sig konkurrencen og indsende en ansøgning.
Læs mere her: