23948sdkhjf

Danfoss skærer ned og fyrer 69 i Danmark

Danfoss skal skære i omegnen af to procent af koncernens ansatte. I Danmark mister 69 ansatte deres job.
En stribe ansatte hos den danske industrikoncern Danfoss fik onsdag en kedelig besked. Danfoss skal skære ned, og 69 ansatte i Danmark mister deres job.

- Det er korrekt, at vi gennemfører reduktioner i koncernen. På globalt plan er det i omegnen af to procent, siger koncernchef i Danfoss Kim Fausing i en mail til Ritzau.

- I og med den internationale markedsvækst ligger under, hvad mange havde forventet, er vi nødt til at foretage justeringer, som vi løbende gør for at tilpasse vores forretning til den globale virkelighed, tilføjer han.

De danske ansatte, der nu står uden arbejde, er hovedsageligt funktionærer, og dermed går produktionen fri for fyringer i denne omgang, oplyser Danfoss.

- Danfoss skal vedblive at være et stærkt selskab og en attraktiv og givende arbejdsplads. Derfor følger vi vores Core & Clear-strategi, der skal sikre, at vi år efter år leverer på det, vi har lovet, siger Kim Fausing.

Danfoss har omkring 23.000 ansatte på verdensplan, og produktionen er fordelt på 56 fabrikker i 18 lande.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062