Den nye cementlinje får en kapacitet på 5.250 tons pr. dag, og den skal bygges i Cartagena i Columbia. Det er FLSmidths amerikanske projektcenter i Pennsylvania, der er ansvarlig for ordren, der både inkluderer levering af maskiner og andre serviceydelser. Flere af FLSmidths datterselskaber vil blive involveret i leverancerne.
Cementos Argos S.A. er den femtestørste cementproducent i Latinamerika, og virksomheden eksporterer til 27 lande.
Den nye linje ventes at være færdig i 2009.