Kim Nielsen er startet som Field Sales Engineer og varetager salget af virksomhedens samlede produktprogram til og udviklingen af markedet i den østlige del af Sjælland. Han er uddannet elektriker og har tidligere været ansat hos Lindpro, Comax Electronic og senest som indkøber hos Emerson.
Bjarne Mølbæk er Field Sales Engineer Analog og skal varetage salget af produktprogrammet INTERFACE Analog (modulære konvertere til måle-, styre- og reguleringsteknik) samt området Measurement and control technology (Ex og SIL) til hele Danmark. Bjarne Mølbæk er uddannet elektroniktekniker og kommer fra en
lignende stilling hos PR Electronics.
"De nye ansættelser har givet mulighed for en strategisk omrokering i salgsafdelingen, således at Allan Jakobsen, som tidligere var ansvarlig for INTERFACE Analog, nu er Key Account Manager for vindindustrien i hele Danmark. Allan Jakobsen har været ansat i virksomheden i mere end 1 år og
har et indgående kendskab til produktprogrammet og markedet", fortæller Phoenix Contact.