23948sdkhjf

Vi pendler længere og længere

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne gerne vil køre langt for at komme på arbejde.
I Dansk Erhverv glæder man sig over udviklingen:

"Kurven tog et mindre spring fremad i 2008-09, hvor krisen satte ind, og de store fyringsrunder gjorde det nødvendigt for mange at finde et nyt arbejde. Selv om stigningen ikke længere er så kraftig, viser tallene stadig større mobilitet hos danskerne," siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Stigningen er størst uden for de større byområder, viser tallene. Det tyder på, at selv om nye jobs primært skabes i byområderne, så har de faldende boligpriser gjort det muligt for flere at finde en bolig, som de har råd til, inden for en rimelig afstand til deres job i byerne, siger Jesper Højte Stenbæk:

"Det er ikke kun krisen, der driver udviklingen. Bedre adgang til billigere biler og bedre kollektiv trafik bidrager også. Det helt centrale er dog, at den afstand, vi reelt er villige til at transportere os til og fra arbejde, bliver stadig større. Det er godt for både arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, men vi kan godt blive endnu bedre", siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078