23948sdkhjf

Stor interesse for værktøjsmaskinmesse

Godt fire måneder inden VTM 2014 i Odense er over 85 procent af det totale udstillingsareal solgt.
"Det er et tydeligt tegn på, at optimismen og investeringslysten er vendt tilbage". lyder det fra arrangørerne.

Fagudstillingens overordnede tema er produktion i Danmark. Arrangørerne - med Dansk Værktøjsmaskinhandler Forening og Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner i spidsen - har i samarbejde med Udenrigsministeriet besluttet at etablere et Eksport Torv. Her kan industrivirksomheder møde Udenrigsministeriets eksportrådgivere fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England for at få information om mulighederne for at få gang i eksport af enten underleverandørarbejde eller færdige produkter.

En veluddannet arbejdsstyrke

Arrangørerne har desuden etableret et samarbejde med Industriens Uddannelser og Syddansk Erhvervsskole om uddannelsen til industritekniker og værktøjsmager med fokus bl.a. på de uddannede medarbejderes behov for ny viden. Skive Tekniske Skole, der står for en betydelig del af branchens efteruddannelser, præsenterer eksempelvis det nyeste indenfor 3D print af prototyper og fremstilling af værktøjer.

"I takt med, at maskinerne bliver mere og mere komplekse stiger kravene til de medarbejdere, der skal betjene dem. Vil vi fortsat have danske industriarbejdspladser, har vi alle et ansvar for at sikre, at industrien kan få den veluddannede arbejdsstyrke, den har behov for", siger messechef Krista Kristensen, Odense Congress Center.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125