Skal toldmuren stå lige så længe som Berlinmuren?
Debatindlæg af Steen Hoeck Klausen, erhvervsudviklingschef i DS Håndværk & Industri.
I dag er der vist ingen tvivl om, at broen var en succes. Det er gået strygende med tilbagebetalingen, så man i dag forventer, at den er tilbagebetalt i 2023. Det er tre-fire år tidligere end beregnet. Og det kunne endda have været seks år tidligere, hvis den ikke var blevet anvendt som finansieringsmaskine til andre trafikprojekter af skiftende regeringer.
Men selvom broen er flittig brugt, og det går strygende med tilbagebetalingen, er det stadigvæk rigtig dyrt at krydse broen. Ja, ganske vist blev prisen sænket en anelse i 2005. Men vi betaler alligevel 235 kroner for at køre over broen. Med en større varebil hedder prisen 705 kr. Det bliver til rigtig mange penge for dem, der ofte har brug for at krydse broen.
Det er i højere grad fynboer og jyder end sjællændere, der må krydse broen. Det giver slagside til de små virksomheder vest for Storebælt og udgør reelt en toldmur. En mur som ikke bare begrænser virksomhederne, men i øvrigt også gode skatteborgere i almindelighed, der har brug for - eller bare lyst til - at køre en tur til landets hovedstad.
I forvejen har vi et Danmark hvor sammenhængskraften halter. År efter år viser statistikkerne, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. Problemet med Storebæltsbroen handler også om at sikre mobilitet for erhvervslivet, så vi kan få bremset en udvikling, hvor landet deles endnu tydeligere i to dele - øst og vest.
Det er efterhånden 16 år siden, at Storebæltsbroen åbnede og der er stadig ingen udsigt til billigere bropriser. Som tiden går leder det tankerne hen på Berlinmuren, der blev opført i 1961 og kom til at stå i 28 år. Vi er efterhånden begyndt at spekulere over, hvor længe Storebæltsbroen skal være en toldmur gennem Danmark?
