23948sdkhjf

Iveco styrker salgs- og servicemulighederne i Syd- og Sønderjylland

Øget produktfokus, større geografiske områder og synergier er nogle af de tanker og ønsker, der ligger bag Ivecos nye netværksstruktur i Syd- og Sønderjylland.
Kolding er et strategisk vigtigt område for Iveco, som derfor glæder sig over, at I. M. Jensen & Bache nu investerer i en ny topmoderne forretning. Den nye forhandler bliver Full Range, det vil sige, at I. M. Jensen & Bache kommer til at tilbyde hele Ivecos modelprogram både på salgs- og servicesiden.

I. M. Jensen & Bache vil fortsat være at finde på adressen i Padborg.

"Padborg er overvejende et område med tunge lastbiler, og det vil vi gerne holde fast i. Da kapaciteten på vores værksted, opbygnings- såvel som reparationsdelen, er tæt på 100%, har vi valgt at sætte fokus på lastbilsalget, herunder de tunge lastbiler Iveco Stralis og Trakker", siger Michael Bache. Han er overbevist om, at det øgede fokus på det tunge program med blandt andet Iveco Stralis (Truck of the Year 2013) vil være til stor gavn for både kunder og virksomheden.

Den 1. marts bød Iveco velkommen til en ny forhandler, HLT Service, som er udnævnt til autoriseret Iveco forhandler for Ivecos Daily og Eurocargo modeller. HLT Service tilbyder både salg og service af lette og mellemtunge lastbiler og råder over 2.300 m2 værksteds- og skadecenter.

HLT Service har stor erfaring med branchen og har gennem mere end 10 år serviceret det sønderjyske område.

"Et højt serviceniveau har gennem alle årene været nøglen til succes og dermed væksten i vor virksomhed. Vore kunder er vant til stor fleksibilitet, og vi er klar til at tage imod dem dagligt fra kl. 6-18, seks dage om ugen. Nu kan vi tilbyde salg af nye Iveco erhvervsbiler i form af Daily og Eurocargo, og rådgivningen til vores kunder vil være i top, da Finn Nymann Jørgensen, som har indgående kendskab til branchen, er ansat som sælger. Finn har betjent Iveco kunder i Sønderjylland i mere end 10 år", fortæller ejer Lars Hansen.

Iveco Nordics adm. direktør Lars Beck er meget tilfreds med løsningen.

"Med to stærke lokale forhandlere i Sønderjylland og I.M. Jensen & Bache i Kolding sikrer vi Ivecos eksisterende og fremtidige kunder endnu bedre muligheder for salg og service i det nye større område", siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079