23948sdkhjf

Forårsvejret sætter rekord for danske solceller

Tirsdagens solskin har giver rekordstort arbejde for landets solcelleanlæg, fremgår det af opgørelse.
Det er ganske vist ikke sommer endnu, men tirsdagens forårsvejr har alligevel formået at give de danske solcelleanlæg masser af arbejde at kaste sig over.

Og faktisk så meget at Danmarks godt 92.000 anlæg har slået rekorden i produceret solcelleeffekt, som blev sat i juli sidste år. Det skriver Ingeniøren.

Ved 12.30-tiden tirsdag producerede solcellerne 415 megawatt (MW) effekt, hvilket er 15 MW mere end rekorden fra juli i 2013.

Det er Energinet.dk, som gennem sin overvågning af el-systemet konstant aflæser den producerede effekt fra solceller, vindmøller, kraftværker samt import og eksport af el.

- Solcellerne producerer tirsdag lige så meget effekt i nogle timer som på en god sommerdag. Men der er selvfølgelig færre timer at gøre det i, forklarer pressechef Jesper Nørskov Rasmussen til Ingeniøren.

Ifølge pressechefen fra Energinet.dk er solcelletallene baseret på et udsnit af landets solcelleanlæg, som man derefter rent statistisk har skaleret opefter.

Tirsdagens solbeskinnede forårsvejr har også været præget af at være relativt vindstille. Det betyder, at landets vindmøller i store træk har kunnet tage den med ro og holde forårsfri.

Ved 13.20-tiden leverede vindmøllerne blot 24 MW effekt ud af en samlet installeret effekt på 4800 MW.

- Det er ikke en unik situation, at solcellerne producerer mere end vindmøllerne. Det forekommer af og til, siger Jesper Nørskov Rasmussen.

Siden sommeren 2013 er der ifølge Ingeniøren installeret flere solcelleanlæg herhjemme, hvilket kan spille ind på fremtidige rekorder for produceret solcelleeffekt.

I dag er der i Danmark installeret en samlet solcelleeffekt på 576,6 MW mod 480 MW sidste sommer.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078