23948sdkhjf

Partnerskab for job og vækst

Et nyt partnerskab i Høje-Taastrup vil skabe vækst i virksomhederne ved at etablere job til mennesker med handicap.
"Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet, og vi vil skabe vækst i virksomheder ved at ansætte mennesker med handicap i jobfunktioner, der styrker virksomhederne", siger borgmester Michael Ziegler om baggrunden for det nye "Partnerskab For Job Og Vækst", som Høje-Taastrup Kommune har taget initiativ til sammen med Danske Handicaporganisationer, Telehandelshuset og Grennesminde.

Partnerskabet er for både private og offentlige virksomheder, og de fire initiativtagere inviterer alle interesserede virksomheder til kick off-møde torsdag den 21. august. Her kan man få en grundigere orientering om partnerskabets baggrund og idé, og man kan møde virksomheder, der har positive erfaringer med at gribe deres jobskabelse og rekruttering anderledes an.

"Partnerskabet ser mennesker med handicap i et vækst-perspektiv, nemlig som en værdifuld ressource for virksomhederne, der kan øge virksomhedernes vækst. Mennesker med handicap kan fint bidrage til en mere social profil i en virksomhed, men frem for alt er mennesker med handicap værdifulde medarbejdere, som med den rette hjælp og støtte kan bidrage positivt til virksomhedens bundlinje i kraft af kompetencer og evner," siger formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063