23948sdkhjf

Nye medarbejdere hos ALECTIA

Rådgivningsvirksomheden ansætter erfaren energikonsulent og arbejdsmiljøkoordinator med international erfaring.
Mads Bo Andersen er tiltrådt som seniorkonsulent. Han tilknyttes afdelingen Energy og vil primært arbejde med strategisk energiplanlægning, energiledelse og energirådgivning. Han har 20 års erfaring med energi-, klima-, miljø-, og bæredygtighedsområdet i kommunalt og privat regi. De sidste fire år har han været konsulent hos Dansk Standard (DS) med fokus på klimateknologi, projektledelse og ledelsessystemer – særligt energiledelse (ISO 50001) og miljøledelse (ISO 14001) i kommuner, statslige og private virksomheder. Tidligere har han været klimakoordinator i Halsnæs Kommune og projektleder i Grønt Sekretariat i Ballerup Kommune. Mads Bo Andersen er uddannet cand.comm./cand.techn.soc fra RUC 1998.

Olivier Grand er tiltrådt som arbejdsmiljøkoordinator hos ALECTIA A/S i Aarhus. Han er blevet ansat i divisionen Ledelse, Sundhed og Arbejdsmiljø i Aarhus og tilknyttes DNU-projektet. Han har en professionsbachelor som bygningskonstruktør og er desuden uddannet byggetekniker. Han kommer fra Schweiz og bringer international erfaring fra flere års arbejde som bygningstegner. Senest har han været ansat som projektleder hos DS Stålkonstruktion i Danmark, og han bringer et godt kendskab til bygge- og anlægsbranchen såvel fra tegnestuen som ude fra byggepladserne, fortæller ALECTIA A/S. Olivier har erfaring som byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator og har stor indsigt i arbejdsopgaverne inden for byggebranchen med særligt fokus på sikkerhed og sundhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078