Ventilationsvirksomhed med vokseværk
Øland er vokset med 50 procent i 2013 på deres seneste kerneområde teknisk isolering.
For at holde trit med den øgede efterspørgsel, har Øland oprustet på mandskabssiden.
"Med væksten følger naturligvis også større krav fra kundernes side. Derfor opruster vi nu, så vi får flere tekniske kompetencer ind i virksomheden. Vi har brug for en mand med særlige tekniske kompetencer til at svare og hjælpe kunderne med områder, der kun spørges ind til på teknisk isolering. Det har vi nu med ansættelsen af Tom Hansen", siger Carsten Krog Madsen.