23948sdkhjf

Et sundt arbejdsmiljø har mange fordele

Maskinfabrikken RIVAL har øget fokus på arbejdsmiljøet.
"Øget tryghed, trivsel, engagement og overskud er blot nogle af de positive gevinster til glæde for både medarbejdere, RIVAL og vores kunder. Men et sundt arbejdsmiljø er ikke bare noget, man implementerer fra den ene dag til den anden. Det kræver en struktureret og systematisk proces, konstant fokus og løbende tiltag", fortæller adm. direktør Henrik Holvad.

RIVAL har derfor planer om at arbejde hen mod en OHSAS 18001 certificering i 2016.

"Vi opfylder allerede flere af de krav som stilles i forbindelse med certificeringen i kraft af mange af de procedurer og risikovurderinger, vi har indført, sammen med interne krav til dokumentation og kommunikation, Men vi kan hele tiden blive bedre og lære noget nyt. Derfor arbejder vi i dag meget målrettet med at se fremad og eksempelvis vurdere potentielle risici mod sikkerhed og trivsel på forhånd, så vi kan imødegå dem fremfor at "helbrede", når ulykken er sket. Det har vi allerede gode erfaringer med, og vi mærker effekten og anerkendelsen både internt og eksternt", fortæller direktøren.

Der er flere grunde til, at RIVAL i dag har øget fokus på arbejdsmiljøet i virksomheden, fortæller han. Den primære årsag er, at virksomheden vil give medarbejdere de bedste betingelser i dagligdagen.

"Hertil kommer, at den arbejdsulykke vi havde sidste år samt min egen ulykke, har givet stof til eftertanke. Der kan hurtigt ske noget. Det er en farlig arbejdsplads, vi færdes på, hvor der drejes, fræses, køres med trucks og kastes med jern", fortæller Henrik Holvad.

Det er desuden et krav fra flere kunder, at RIVAL skal leve op til specifikke krav på arbejdsmiljøområdet. Hovedparten af virksomhedens kunder i olie- og gasindustrien har både høje krav til deres egne interne arbejdsmiljøforhold og til forholdene hos deres underleverandører. Her kræver man arbejdsmiljømæssig forsvarlig drift samt, at der arbejdes struktureret med at forebygge arbejdsulykker og trivselsproblemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078