23948sdkhjf

RIVALs kunder prioriterer gensidig tillid højt

Det viser en kundetilfredshedsmåling gennemført i november.
Den østjyske virksomhed prioriterer at have det bedste grundlag for at samarbejde med kundere, og derfor har man et tæt samarbejde med analysevirksomheden PROFICON, som giver RIVAL en dybere kundeindsigt ved hjælp af deres analyseværktøj Profilyze, fortæller adm. direktør Henrik Holvad.

"Ligesom kvalitetssikring, leveringssikkerhed, dokumentation og projektledelse er kundeindsigt også et område, vi går til med stor professionalisme, fordi vi er overbeviste om, at det giver det bedste resultat for vores kunder", forklarer han.

RIVALs adm. direktør hæfter sig bl.a. ved, at målingen viser, at kunderne prioriterer den gensidige tillid højt og samtidig giver RIVAL et godt skudsmål på området.

"Vi er meget opmærksomme på, at mange af de kunder, vi arbejder med specielt i olie- og gasindustrien, kræver stor fortrolighed omkring de emner, vi bearbejder for dem. Derfor er det naturligt for os at holde kundens kort tæt til kroppen," siger Henrik Holvad.

RIVAL kan på nogle områder også gøre det bedre, fortæller han.

"Vi har fortsat en generel udfordring med at kommunikere hurtigt nok til kunden, hvis der opstår forsinkelser eller forhindringer. Vi er blevet bedre til det, men skal fortsat arbejde målrettet på at blive endnu bedre, så det ligger på rygraden hver gang, der sker en afvigelse fra den aftalte plan. Det er naturligvis et område, som er vigtigt for vores kunder. De skal have hurtig besked for at kunne foretage de nødvendige justeringer i deres planer", lyder det fra RIVALs adm. direktør.

RIVAL har en overordnet målsætning om, at 98 procent af alle ordrer skal leveres til tiden, og på nuværende tidspunkt ligger man på ca. 99 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062