23948sdkhjf

Vækstplan med 82 anbefalinger

DI præsenterede fredag en ny vækstplan, der skal øge produktiviteten og løfte Danmarks velstand med mindst 23 mia. kroner i 2020.
"Vores vækstplan indeholder i alt 82 anbefalinger. Det kan lyde voldsomt, men at øge produktiviteten er på mange måder de mange små håndtags øvelse - selv om nogle håndtag af gode grunde åbner langt større døre end andre", siger adm. direktør Karsten Dybvad.

DI’s vækstplan lægger op til, at godt 9 mia. kr. afsættes til at sænke de mest skadelige skatter og afgifter og til at løfte især den tekniske forskning, så vi nærmer os nabolande som Sverige og Tyskland.

"Jeg vil klart anerkende, at de danske politikere – både regering og opposition – har taget fat på mange af de udfordringer, vi står med som samfund. Den seneste vækstplan fra juni 2013 har sat en vigtig kurs. Men vi er langt fra mål. Der er brug for at tage grundigere fat, siger DI’s adm. direktør.

Udvalgte forslag i DI’s Vækstplan 2.0

Primære forslag til mindre bøvl og mere konkurrence

* Mål for mere konkurrence om opgaverne i den offentlige sektor

* Øget markedsgørelse og mere konkurrence om offentlige opgaver – med fokus på forsyningssektoren

* Afskaffelse af danske særregler på en lang række områder – ikke mindst inden for transport og byggeri

* Indførelse af et regel-ind regel-ud princip for nye regler

* Indførelse af én kommunal indgang for erhvervslivet

* Best practice i kommunerne skal "følges eller forklares"

* Mål om at reducere de administrative byrder med 2,5 pct. hvert år frem mod 2020.

Primære forslag til at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder

* Lavere energiafgifter med fokus på PSO og reduktion af andre direkte omkostninger for virksomheder

* Bedre skattevilkår for investeringer i danske virksomheder

* Lavere forbrugsafgifter, der understøtter en ansvarlig lønudvikling

* Servicemål med loft for den offentlige sagsbehandlingstid

* Planlovens intention om sammenhængende planlægning skal følges

* Endnu stærkere rammer for eksport via effektive repræsentationer og en styrkelse af eksportfinansieringsløsninger

* Fasthold fokus på særligt de mindre og mellemstore virksomheders adgang til finansiering

* Udbedring af mindre trafikale flaskehalse og øget brug af intelligente trafiksystemer (ITS) til at sikre bedre trafikafvikling

* Gennemførelse af en række vejprojekter, bl.a. etaper af motorvejen på Vestfyn og Helsingør-motorvejen samt E45/E20 mellem Fredericia og Kolding samt den fynske motorvej syd om Odense

* Mere ambitiøs og forpligtende offentlig digitaliseringsindsats

* En klar dansk strategi for intelligent data.

Primære forslag til mere teknisk forskning og flere dygtige medarbejdere

* Samtalerne mellem ledige og jobcentre skal opprioriteres for at styrke jobsøgningen

* Uddannelsestilbud til ledige skal målrettes mod konkrete jobmuligheder

* Jobcentre skal også kunne træffe afgørelser om forsikrede lediges rådighed

* Loft over kontanthjælpen

* Lønkravet i beløbsordningen skal sænkes til 350.000 kr. om året

* Målretning og forenkling af Green Card-ordningen

* Løft i de offentlige Forsknings- og Udviklingsudgifter fra 2015 på omkring 0,1 pct. af BNP – svarende til ca. to mia. kr.

* Omprioritering af det eksisterende offentlige forskningsbudget, så teknisk forskning fylder mere

* National strategi for at tiltrække udenlandske FoU-investeringer

* Mere erhvervsrelevante videregående uddannelser via eksempelvis bedre incitamenter for universiteterne samt skærpet dimensionering

* Reduktion af topskatten med fem procentpoint.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094