23948sdkhjf

Pitzner køber 100 sax- og søjlelifte

Virksomheden har været på storindkøb hos JLG lifte.
Helt præcis er der indkøbt 40 JLG 6RS saxlifte med en løftehøjde på otte meter, og 54 JLG 1230ES søjlelifte med en løftehøjde på seks meter - det er lifte uden udskud og beregnet for en enkelt person.

Salgschef Henrik Skibsted fra Lissner ApS., der importerer JLG til Danmark, siger, at der generelt er stor efterspørgsel efter de fleksible lifte til montageopgaver.

"Hvor man tidligere stillede nogle stilladsbukke op og arbejdede et par håndværkere fra dem, så er kravene om effektivitet øget, så hver medarbejder skal have sin lift, som hurtigt kan flyttes og opstilles på et nyt arbejdssted. Det sparer arbejdstimer og dermed omkostninger. Vi har en løbende dialog med Pitzner om behovene op til et år ud i fremtiden, så vi er i stand til at levere hurtigt, når Pitzner oplever efterspørgslen. Pitzner er meget gode til at agere, når de mærker efterspørgsel i markedet, og så skal vi naturligvis følge med. En del af den seneste levering er kommet direkte fra JLG’s fabrik i Belgien til Pitzner i Hedehusene, og så har vores montører klargjort liftene på Pitzners værksted. Det var med til at spare både tid og omkostninger", fortæller han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078