23948sdkhjf

Ambassadører er trukket i arbejdstøjet

Nu starter de nye danske ambassadører deres arbejde i Nigeria, Filippinerne, Colombia og Myanmar/Burma. Det sker som led i den største reform og modernisering af den danske udenrigstjeneste i nyere tid.
Med ambassadereformen får Danmark direkte adgang til 300 millioner flere mennesker og forbrugere end hidtil, og reformen giver danske virksomheder et bedre afsæt på de nye vækstmarkeder, lyder det fra Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

"De 10 største vækstmarkeder forventes frem mod 2017 at stå for 60 procent af den globale vækst. Det er vigtigt, at vi er til stede i disse lande og herigennem styrke vores eksport og tiltrække flere investeringer til Danmark for at skabe jobs herhjemme", siger ministeren.

Udenrigsministeriet lancerede omkring årsskiftet reformen af den danske udenrigstjeneste. Hovedpunkterne i reformen er:

* Der åbnes ambassader i Nigeria, Colombia, Filippinerne og Myanmar/Burma samt et handelskontor i Lagos i Nigeria.

* Indsatsen styrkes på vækstmarkeder som Kina, det sydlige Afrika, Tyrkiet og Peru. Desuden styrkes indsatsen i EU’s vigtigste beslutningscentre (Bruxelles, Berlin, Paris, London). Endeligt afsættes flere ressourcer til det arktiske arbejde.

* Der lukkes repræsentationer i Cypern, Luxembourg, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Milano (handelskontor) og Libyen. Desuden udfases repræsentationskontoret i Niger, ligesom ambassaden i Afghanistan reduceres de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079