23948sdkhjf

Maskiner og værktøj for et trecifret millionbeløb

PÅ VTM2014 præsenterer 115 udstillere de nyeste værktøjsmaskiner og værktøjer til metalbearbejdning. Udstyr som - rigtigt anvendt - kan give industrien produktivitetsmæssige gevinster for milliarder, lyder det fra arrangørerne.
Udstillingen, der er landets eneste fagmesse af sin art, åbnes af Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen, værktøjsfabrikken Unimercos grundlægger, direktør Kenneth Iversen og formand for Danske Værktøjsmaskinforhandler Forening, direktør Kim Nielsen.

På åbningsdagen, den 1. april, har Industriens Uddannelser og Skive Tekniske Skole et specialarrangement for unge, der overvejer at tage en uddannelse som værktøjsmager eller industritekniker.

Det midtjyske videncenter Danish Advanced Manufacturing Research Center – DAMRC – kommer med konkret og værdifuld viden til de besøgende om, hvordan de er i stand til at optimere den spåntagende bearbejdning.

Præcision og nøjagtighed er selvfølge i industrien, men hvordan måler og dokumenterer man det? I hal A kan de besøgende finde alle udbydere af måleteknisk udstyr, og eksempelvis få svaret på, hvordan man måler en fjeder.

Metal- og Maskinindustrien gennemfører den 3. april en produktivitetskonference med titlen Fuld Skrue.

Arrangørerne tilbyder gratis eksportrådgivning. Det er Eksportrådets specialister, som kender alt til afsætningsmulighederne i Norge, Sverige, Rusland, Tyskland og England, der rådgiver de besøgende på udstillingens tre første dage.

"Vi er stolte af den udstilling, vi har stablet på benene for anden gang. Det er fagudstillingen for alle, der arbejder med spåntagende- og pladebearbejdning, værktøj, robotter og industriel automation, CAD/CAM, køle- og smøremidler, CNC-styringer, måleteknik og svejsning", siger messechef Krista Kristensen, som forventer et besøgstal på flere end 5.000 fagfolk.

Bag fagmessen står Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, Teknovation og Odense Congress Center i tæt samarbejde med Brancheforeningen for Værktøj og Værktøjsmaskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078