LPM Production A/S, som er specialiseret i komponentproduktion i plast og metal, melder om et overskud på 2,2 mio. før skat i 2013, hvilket er væsentlig forbedret i forhold til 2012. Dette er til trods for, at der er foretaget betragtelige investeringer, som skal sikre virksomhedens forsatte udvikling.
"Vores kunder og markedet som helhed er stadig ved at finde benene efter krisen, men vi synes at kunne se en positiv udvikling. Hertil kommer, at sidste års investeringer, i både underleverandørproduktionen og Smart Tools, for alvor ser ud til bære frugt. Vi forventer en betydelig fremgang i forhold til resultatet fra 2013," siger direktør Kurt Andersen.