23948sdkhjf

SCHMOLZ+BICKENBACH A/S ansætter salgschef i Sverige

Kristian Ståhlgren er tiltrådt som salgschef for det svenske marked, og indgår herefter i den danske salgsorganisation, hvor han refererer til salgsdirektøren Hans-Henrik Brusholt.
Med ønsket om at fokusere mere målrettet på svensk industri, og sikre en langsigtet positiv udvikling for den danske producent og lagerførende grossist indenfor specialstål, har det været vigtigt at finde den rette profil som har et tilstrækkeligt bredt kendskab til de krav der naturligt stilles på det svenske marked, fortæller virksomheden.

Kristian Ståhlgren har en mangeårig baggrund indenfor stålbranchen, og han kommer senest fra den svenske stålgrossist Tibnor, hvor han har været ansat som Key Account Manager. Han har sit kontor i Ljungby, og vil ved siden af de opgaver der følger som salgschef, hovedsageligt have ansvaret for de svenske kunder i Syd-og Midtsverige. Per Ernemar fortsætter som Area Sales Manager, og med bopæl i Gränna (tæt på Jönköping), vil han naturligt besøge de kunder der er placeret i området Midtsverige. Claus Jensen, som er bosiddende i Danmark, indgår også i den svenske eksterne salgsorganisation, og vil som Area Sales Manager anvende sin mangeårige salgserfaring på netop det svenske marked, og fremover fokusere endnu mere på at besøge de kunder han har fået ansvaret for på det svenske marked.

"Vi har positive forventninger til den nye salgsorganisation i Sverige, som har back-up fra det danske kontors service mindede salgspersonale Britta Falkenberg og Annette Lindeskov Møller", udtaler Hans-Henrik Brusholt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125