Medarbejdernes pris
For fjerde år i træk uddeles prisen som årets fighter blandt små og mellemstore virksomheder.
"Der er lagt nye strategier, nye visioner, og der er sket store forandringer gennem de sidste seks år. Fighter Pokalen hylder det mod, som medarbejderne hos landets mange små og mellemstore virksomheder viser hver dag det er med gode medarbejdere, man kan udføre nye tiltag med succes og komme igennem et presset marked", siger han.
Ofte bliver de store virksomheder i Danmark fremhævet, siger Jørgen Wisborg.
"Vi sætter fokus på SMVernes historier om innovative tiltag, omstillingsparate medarbejdere, og med Fighter Pokalen fortæller vi, hvad det betyder for dem at komme igennem en hverdag, hvor konkurrencen er stor, og hvor krisen har gjort det til en stor udfordring at navigere. Faktisk bidrager SMVerne med over 60 % til den danske private sektors værditilvækst, så de har en betydelig plads i dansk erhvervsliv. Krisen har gjort ondt i alle brancher. Det har vi kunnet følge på tæt hold i OK, da mange af vores erhvervskunder er SMV. Mange mærker den også stadig. De, der har kæmpet sig gennem krisen og vendt røde tal på bundlinjen til sorte, har oftest foretaget store ændringer og været innovative. SMVerne har ændret forretningsgange, haft fyringsrunder og overordnet foretaget store ændringer under krisen. Det har krævet meget af mange! Netop derfor er prisen medarbejdernes pris, og checken på 100.000 kr. er øremærket et arrangement for medarbejderne i vindervirksomheden," slår Jørgen Wisborg fast.
SMVerne kan tilmelde sig frem til d. 7. september, og et dommerpanel bestående af kendte ansigter fra erhvervslivet vil udvælge de tre virksomheder, som man herefter kan stemme om på Fighter Pokalens hjemmeside. Både medarbejder som direktør kan tilmelde virksomheden og fortælle, hvordan de har håndteret udfordringerne, som krisen har givet.