Novoferm og Alpha Deuren fusionerer
Opkøbet styrker vores internationale position inden for industrielle ledhejseporte, lyder det fra Novoferm.
Via dette opkøb udvider vi vores produktportefølje og styrker vores profil på det internationale marked væsentligt. Alpha Deuren passer perfekt til Novoferm både operationelt og strategisk. Begge virksomheder har samme virksomhedsfilosofi, der er baseret på innovation, kompromisløs kvalitet og pålidelighed. Desuden giver dette strategiske tiltag flere synergifordele især inden for industrielle porte", fortæller Rainer Schackmann, der er CEO i Novoferm Gruppen.
Novoferm Gruppen producerer allerede nu industrielle porte og døre til det europæiske marked på to fabrikker i Holland, og Alpha Deurens produktportefølje er det ideelle supplement til Novoferms produktsortiment, siger han.
Alpha Deuren International BV har ca. 150 medarbejdere, produktionen er automatiseret, meget effektiv og perfekt tilpasset kundernes behov, fortæller virksomhedens grundlægger og CEO, Erik Scheepers. Produktsortiment omfatter industrielle ledhejseporte og garageporte til privat byggeri, og virksomheden er især stærk i lande som Tyskland, Frankrig og Holland, og den positive udvikling af virksomheden gennem de sidste 19 år vil fortsætte i forbindelse med tilknytningen til Novoferm, lyder det fra Erik Scheepers, der ser det som et vigtigt skridt for Alpha Deurens udvikling, at de to virksomheder går sammen.
Jeg er meget tilfreds med fusionen med Novoferm, som er en stærk partner. Hos Novoferm ved jeg, at vores virksomhed er i gode hænder. Jeg er overbevist om, at vi på denne måde vil få endnu større succes fremover", siger han.
Aftale om opkøbet blev underskrevet den 30. april, og man venter stadig på monopolmyndighedernes godkendelse.