robolink D til led med direkte drev
igus har udviklet en ledarm af kunststof og aluminium med direkte drev som skal understøtte smidig automation.
"robolink D er nøje afpasset efter de krav, der stilles inden for industriel automation. Ledarmene skal over et længere tidsrum kunne udføre de samme bevægelser igen og igen på en sikker og pålidelig måde og senere vende tilbage til udgangsposition. Det kan være gribe-, dreje-, sving- eller lignende bevægelser", forklarer igus.
Robolink D-systemet adskiller sig fra igus" tidligere robotteknik ved at det er forsynet med motor. I stedet for at placere stepmotorerne i selve armen, anbringes de i en separat drivenhed og kobles til denne ved hjælp af tovtræk.
"Det har den fordel, at ledarmene vejer mindre, og det letter interaktionen mellem menneske og maskine. Desuden gør det direkte drev robolink Dledarmen
mere robust og holdbar. Dermed er vejen banet for nye muligheder inden for lean automation, og med modulprincippet som bærende element er grunden lagt for høj fleksibilitet, uanset om det drejer sig om enkeltkomponenter eller kompletsystemer. På den måde kan producenterne reagere individuelt på tilpasninger og spare en del udgifter", lyder det fra igus.