"USA er klar til at købe igen. Og det er i høj grad varer, som vi er gode til at lave i Danmark, som amerikanerne efterspørger", siger handels- og europaminister Nick Hækkerup og tilføjer, at netop derfor er timingen for handlingsplanen "Vækst via Eksport: Danmark-USA" god.
Den indeholder 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation, der har til formål at hjælpe danske virksomheder til at blive endnu bedre til at udnytte det store potentiale på det amerikanske marked, som er verdens største.