"Markedssituationen i Europa var fortsat udfordrende, men med store forskelle mellem de enkelte lande. Også udviklingsmarkederne, især Rusland. Kina og Indien havde deres egne problemer, heriblandt valutakursudsving. Resultatet kan anses for tilfredsstillende når der tages højde for den generelle udvikling indenfor svejseindustrien", lyder det fra Kemppi.
I Finland er antallet af timelønnede reduceret mens antallet af funktionærer er øget. Til trods for den usikre økonomiske situation, forventes det at både omsætning og markedsandel vokser i løbet af 2014, især på de ikke-europæiske markeder.
Selskabet vil fortsat investere i forskning og udvikling af udstyrsteknologi, software og serviceydelser for at kunne tilbyde svejseindustrien endnu mere omfattende løsninger, fortæller Kemppi, og løbet af dette år vil flere nye maskiner blive lanceret, samt en helt ny softwareløsning til svejseproduktions management.