8-kanals PicoScope oscilloskop med høj opløsning
Pico Technologys 8-kanals pc-oscilloskop er en ny løsning til avancerede anvendelsesområder, som kræver flere kanaler.
"De 8 indgange med høj præcision og et lavt støjniveau, en båndbredde på 20 MHz og en følsomhed fra 2 mV/div gør dette oscilloskop velegnet til en bred vifte af anvendelsesområder som opstartsekvenser for strømforsyninger, dekodning og tidstro visning af sammenhørende ind- og udgangssignaler, 7-kanals audio, måling af 3-faset strøm og spænding, samt flerfase motorer. Takket være en maksimal samplehastighed på 80 MSample/sekund, en dyb bufferhukommelse på 256 MSample og data streaming er oscilloskopet i stand til at opsamle detaljerede timing data over længere perioder", fortæller den danske distributør MicroTec.
Blandt standardfunktionerne er 20 MHz FFT-spektrumanalysator, segmenteret hukommelse (til bursts på op til 10.000 captures på under 30 millisekunder), matematik kanaler, automatiske målinger, colour persistence display mode, advanced digital triggering, mask limit testing og seriel dekodning (SPI, I2C, I2S, RS-232/UART, CAN, LIN og FlexRay).