Ambitiøs energipolitik koster arbejdspladser
Indlæg af underdirektør i Dansk Erhverv og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, Stine Pilegaard Jespersen.
Dansk Erhverv anbefaler, at Danmark ændrer sin energipolitik, så vi ikke er mere ambitiøse end EU-målsætningen.
Danmark skal være en aktiv medspiller i den internationale indsats for at løse klodens klimaproblemer, men dagens rapport viser med al tydelighed, at det rammer beskæftigelse og velstand hårdt, når vi løber foran omverdenen. Derfor bør vi ændre vores ambitioner, så de svarer til EU-målsætningen på 30 procent.
Ifølge rådet koster det Danmark 5.000 arbejdspladser og forbrugerne direkte merudgifter på 3,5 mia. kr., at vi går længere, end EU kræver. Til de direkte omkostninger skal lægges, at produktiviteten falder, når det bliver dyrere at bruge energi. Det betyder lavere realløn, og den samlede effekt er, at privatforbruget vil være hele 5 mia. kr. lavere som følge af de energipriser, den højere andel af vedvarende energi medfører.
Rapporten fremhæver, at den ambitiøse danske målsætning ikke har betydning for den samlede udledning af CO2, fordi reduktionerne sker i den kvotebelagte sektor. Det betyder, at den sparede danske CO2-udledning blot flytter til andre EU-lande, og dermed ikke gavner klimaet.
Det er at føje spot til skade, at omkostningerne ved den førte politik i form af tabt beskæftigelse og velstand ikke har nogen positiv effekt på klimaet. Den nuværende økonomiske situation er ikke til at føre dyr symbolpolitik, som skader erhvervslivets konkurrenceevne og hæmmer privatforbruget.
Analysen illustrerer, at idéen om at skabe beskæftigelse ved at lade erhvervslivet og borgerne betale verdens højeste energiafgifter ganske simpelt ikke fungerer. Jobskabelsen sker bedst ved at gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark, ikke ved det modsatte.
Ud over at de danske energipriser hører til verdens højeste, så er der også meget stor forskel på, hvor høje afgifter de enkelte brancher betaler pr. energienhed. Det skaber interne forvridninger i økonomien, når serviceerhvervene betaler væsentligt højere energiafgifter end andre sektorer.
Den danske energipolitik bør gentænkes. Principperne bør være, at de danske energipriser ikke ligger væsentligt over omverdenens, og princippet om sektorneutralitet bør indføres i energipolitikken. Det er ikke hensigtsmæssigt, at det eksempelvist er væsentligt dyrere at opvarme turister end at opvarme tomater. Helt konkret bør de ambitiøse danske mål for andel af vedvarende energi sænkes til det fastlagte EU-mål, og energiafgifterne bør sænkes generelt. Det vil ikke være en god løsning at øge skævvridningen yderligere ved kun at mindske energiudgifterne for de allerede tilgodesete brancher.
