23948sdkhjf

EU-støtte til lærenemme robotter

Robotter skal gøres tilgængelige for små og mellemstore virksomheder uden egne eksperter.
Forskningsprojektet STAMINA ledes af lektor Volker Krüger fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion. I alliance med forskere fra Bonn, Freiburg, Edinburgh og Porto samt virksomhederne PSA Peugeot-Citroen og BA-Systèmes vil han bryde industrirobotters eksisterende begrænsning:

"Den store udfordring er, at robotter kun kan arbejde i nøje indrettede miljøer, hvor alt skal være i en helt bestemt orden. Så snart noget adskiller sig fra det normale, begynder det at bryde sammen. Derfor bliver robotter indtil nu kun brugt, hvor det er muligt at skabe den form for præcist setup, og hvor et stort antal helt ens dele skal håndteres. Vi vil ændre det med intelligente robotter, som kan reagere på uforudsete forandringer og fungere i ustrukturerede omgivelser", fortæller han.

Bilindustrien er god at øve sig på, siger Volker Krüger, men han understreger, at det ikke er et branchespecifikt projekt. Dets resultater skal være til generel gavn for små og mellemstore virksomheder, uden at de selv behøver investere i dyr robotekspertise. Et af slutresultaterne fra STAMINA bliver derfor et skalerbart integreret robotsystem, som giver let adgang til at udnytte de udviklede teknologier.

"Mange små og mellemstore virksomheder bruger slet ikke robotter af tre grunde: Det er dyrt, de har ikke ekspertisen, eller de er bange. Vi stræber efter at gøre det lettere og mere trygt for uerfarne at bruge robotter. Det er blevet nemmere, fordi nye robotter selv medbringer noget intelligens. Fx ved at robotten selv finder ud af, hvor den er, og at man kan nøjes med at pege på et objekt for at lære robotten, at det er den genstand, den skal arbejde med", forklarer Volker Krüger.

STAMINA projektet har et samlet budget på ca. 47 millioner kroner, og EU bidrager med knap 34 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078