Den 4. november kan virksomhederne i Sorø Kommune blive klogere på, hvordan de kan få kontante pengeposer fra staten via de mange støtteordninger, der skal hjælpe erhvervsdrivende med vækst og innovation. Desuden vil spændende foredragsholdere dele ud af deres viden og erfaring.
* Få overblik over din virksomheds muligheder for vækst
* Lær mere om de mange tilbud
* Sådan kommer du i gang med at vækste
Vækstarrangementet er et samarbejde mellem Sorø Erhverv og +vonbülow.co, som begge oplever et stort behov for lettere tilgængelig adgang til viden om de mange forskellige støtteordninger og samarbejdsmuligheder, som virksomhederne har.
"For mange små og mellemstore virksomheder er de mange støttemuligheder til vækst en jungle at finde rundt i det. Dette arrangement skal hjælpe virksomhederne med at navigere hen til de væksttilbud, der er relevante for dem. Det er til gavn for både virksomhederne og for kommunen", fortæller Niels-Henrik Glisbjerg, erhvervschef i Sorø Kommune.