Lønmodtagerne i CO-industri og arbejdsgiverne i Dansk Industri har indledt en række debatmøder, der sætter fokus på, hvad den fælles patentdomstol vil betyde for Danmark og danske virksomheder.
Debatmøderne foregår ude på virksomheder over hele landet, og i dag er turen kommet til en af landets største virksomheder, Grundfos. På mødet deltager ledelse og ansatte fra virksomhederne samt andre interesserede tilhørere, som kan stille spørgsmål til Socialdemokratiets EU-ordfører Jens Joel og kandidat til Europaparlamentet Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.
Det foregår fra kl. 15-17 hos Grundfos på Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro.