Det skal være slut med for store hæftninger, for mørke anløbninger og for mange deformationer ved TIG-svejsning, mener Migatronic. Den danske svejseudstyrsprocent har i årevis syslet med at udvikle en metode til at lave små, ultrahurtige fikseringer i eksempelvis mejerirør uden brug af tilsatsmaterialer og baggas altså et alternativ til ophæftning med traditionel TIG-svejsning, hvor den tidskrævende brug af baggas som hovedregel er en nødvendighed
Metoden har Migatronic døbt TIG-A-Tack, og det er helt basalt en halvautomatisk proces, hvor man koncentrerer en høj mængde energi i få millisekunder. Hvor en konventionel hæftning af et 1,5 millimeter tykt stålrør ville bruge cirka 60 ampere i en tidsperiode på et halvt til et helt sekund, bruger TIG-A-Tack-processen cirka 150 ampere, men kun i 0,02 til maksimalt 0,6 sekund.
Det giver en lynhurtig fiksering og et lavt heatinput, hvilket er ensbetydende med minimal deformation, forklarer Migatronics produktchef, Torben Henriksen.
Læs hele artiklen i den seneste trykte udgave af Jern og Maskinindustrien. Er du ikke allerede abonnent på den trykte avis, kan du købe et abonnement ved at klikke her:
- vælg abonnement og udfyld derefter felterne i bunden af siden.