23948sdkhjf

14 millioner til Dansk Materialenetværk

Det landsdækkende netværk af virksomheder og videninstitutioner modtager en fireårig bevilling fra Rådet for Teknologi og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at styrke danske virksomheder gennem innovation.
Innovationsnetværket Dansk Materialenetværk er et samarbejde mellem de tre virksomhedsklynger PlastNet, AluCluster og Stålcentrum. Netværket, der har sekretariat i Esbjerg, vil hjælpe virksomheder til at opdyrke nye forretningsområder og i højere grad anvende bæredygtige og sikre materialer og teknologier.

"Det er afgørende for vores fremtidige velfærd, at de danske virksomheder er innovative og konstant udvikler nye ideer. Innovationsnetværkene hjælper med at kanalisere ny og relevant viden og forskning ud til virksomhederne og med at omsætte og anvende den til nytænkende produkter og services", lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Rådet for Teknologi og Innovation har bevilget støtte til 22 nationale innovationsnetværk for årene 2014-2018.

En analyse udarbejdet af konsulentbureauet Damvad for Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at virksomheder, der deltager i innovationsnetværk, er mere innovative end andre virksomheder. Sandsynligheden for at være innovativ er dermed mere end fire gange højere for virksomheder, der har deltaget i innovationsnetværket sammenlignet med virksomheder, der ikke har deltaget i innovationsnetværk, og effekterne kan ses allerede fra det første år efter, at virksomheden deltager i netværket, konkluderer analysen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125