Den danske konkurrenceevne bløder trods reformer
Indlæg af Dansk Erhverv, administrerende direktør Jens Klarskov.
Middelmådige resultater på uddannelsesområdet, et højt lønniveau og verdens højeste skatte- og afgiftsniveau er med til at trække konkurrencekraft ud af dansk økonomi. Det er blandt forklaringerne på Danmarks bevægelse ned ad ranglisten, viser Dansk Erhvervs Konkurrenceindeks, som offentliggøres for første gang i år.
Det kan måske ikke mærkes af alle i hverdagen, men situationen er alvorlig. Nogle vil måske mene, at tre pladser ned af ranglisten ikke er alverden, men udviklingen er skadelig for den danske velstand og skal vendes. Jeg ser hellere, at vi giver vores efterkommere et stærkere og rigere Danmark end det modsatte, men det kræver fortsatte politiske reformer.
Danmark har med den økonomiske krise siden 2007 oplevet lav vækst og et markant velstandstab. Det har kostet op mod 170.000 job, og ifølge Dansk Erhverv er det afgørende at forbedre konkurrenceevnen, hvis væksten og de tabte arbejdspladser skal genvindes.
Selv om regeringerne har forsøgt at håndtere udfordringerne med adskillige reformer, så er det ikke nok. Den danske velstand sivebløder - for også i udlandet gennemføres reformer med betydelig gennemslagskraft. Det stiller krav om, at vi øger indsatsen for at reformere og omstille vores økonomi til en global konkurrencesituation.
Dansk Erhvervskonkurrenceindeks er skabt på baggrund af en lang række internationale opgørelser, indeks og variabler med betydning for et lands konkurrencekraft, herunder skattetryk, lønniveau og infrastruktur. Indekset viser, at Danmarks konkurrencekraft er blevet relativt svækket under krisen.
Reformer er blevet en nødvendig del af den politiske hverdag. De er ikke noget midlertidigt, men en nødvendighed for at vi kan sikre et velstående Danmark til vores børn.
Regeringen er på vej med nye vækstinitiativer og reformer, som skal forbedre dansk konkurrenceevne. Politikerne bør ifølge Dansk Erhverv blandt andet kigge på følgende udfordringer.
Uddannelse: Danmark bruger relativt mange penge på uddannelse, uden at resultaterne står mål med det. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, men danske børn klarer sig kun middelmådigt. Vi har gratis videregående uddannelser, men danske unge er for lang tid om at færdiggøre deres studier, eller vælger studier, der ikke nødvendigvis giver jobs efterfølgende.
Skatter- og afgifter: Niveauet i Danmark er højere end de lande, vi konkurrerer med internationalt. Det høje moms- og afgiftsniveau trækker omsætning, jobs og afgifter til udlandet. Selskabsskatteniveauet betyder, at det er mindre attraktivt at investere i Danmark end fx i Sverige. De høje indkomstskatter betyder, at danskerne ikke har ret stærkt incitament til at gøre en ekstra indsats på arbejde.
Administrative byrder: Virksomhedsforum og Produktivitetskommissionen er kommet med en række anbefalinger til, hvordan vi kan reducere administrative byrder og bureaukrati for erhvervslivet og styrke produktiviteten. Politikerne bør lytte nøje til disse anbefalinger.
Se hele undersøgelsen på:
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Docum...
