De nye skrubskiver findes i dimensionerne 115, 125, 180 og 230 mm og kan bl.a. anvendes til slibning af kulstof, støbejern, rustfrit samt højtlegeret stål med vinkelsliber.
"Skrubskiven er særdeles velegnet ved lavt arbejdstryk og store kontaktflader og giver en jævn og konstant slibehastighed selv på højlegeret stål", lyder det fra leverandøren Saint-Gobain Abrasives A/S.
I Mega-Line MaXX Cut anvendes keramisk aluminiumoxid som slibemiddel. Det er meget aggressivt og holdbart, hvilket gør den nye skrubskive har højere afvirkning og længere levetid end konventionelle skrubskiver, meddeler Saint-Gobain Abrasives A/S, og takket være det aggressive slibemiddel har Mega-Line MaXX Cut også et lavere energiforbrug og køligere slibning uden risiko for varmeskader på emnet, fortæller leverandøren.