"Mange virksomheder står med konkrete opgaver, hvor man kan se potentialet i at automatisere produktionen. Opgaverne er dog ikke vedvarende, og derfor er der for store investeringer forbundet med de nye opgaver. Med KJVs nye lejekoncept bliver det nu muligt at automatisere en produktion, også selvom der er tale om en opgave, der er afviklet efter eksempelvis 3 eller 6 måneder", fortæller KJV.
Sammen med KJV kan virksomheden nu hurtigt få skitseret en forretningsmodel, der viser hvilken indtjening, der er forbundet med at automatisere den enkelte opgave. KJV A/S gennemfører herefter opstilling, indkøring og efterfølgende undervisning af robotten, og der vil blive lavet en risikovurdering til opstillingen.