"Dette gør tilslutningen af motorstarteren til automatiseringsmiljøet enklere, hurtigere og mindre udsat for fejl - og derfor mere omkostningseffektiv", lyder det fra Eaton.
Takket være SmartWire-DT forbindelsen kan fortrådning holdes på et minimum, fortæller Eaton, både de kontrolkabler, der normalt forbinder motorstarteren på I/O niveau med PLC"en, og forsyningskablerne til enhederne er ikke nødvendige mere, de erstattes af Eatons grønne kabel. Motorstarteren kan kommunikere direkte med Eaton PLC"erne via SmartWire-DT.
EMS er udstyret med hybrid koblingsteknologi til kontrol af motoren. Teknologien er baseret på en mikroprocessor-kontrolleret kombination af halvleder teknologi, der ikke slides, og en robust relækontakt, der gør omkobling mulig næsten uden slidtage, lyder det fra Eaton.