23948sdkhjf

Nyt system giver nyt overblik

Med Arc System 3 automatiseres opsamlingen af svejsedata. Det kommer til at betyde gennemsigtighed og overskuelighed for svejseren og ledelsen, lyder det fra Kemppi.
Det er godt nyt for de svejsere og virksomheder, der synes, at dokumentationen af svejsearbejdet er en tung og omkostningsrig affære. I hvert fald hvis man skal tro Kemppi, der i slutningen af juni lancerede Arc System 3. Det kan blandt andet være at dokumentere, om svejseren overholder de parametre, der er angivet på WPS (welding procedure specification) eller om vedkommedende har de rette certifikater til de emner, der skal svejses på.

"Typisk er disse områder svære at kontrollere uden tidskrævende og omkostningstung opfølgning i faste rutiner. Det nye system overvåger automatisk processen og kan fange fejlene inden de bliver begået og dermed spare virksomheden for tid og penge," siger Kenneth Pedersen, der er salgs og marketingschef hos Kemppi Danmark.

Tusindvis af data

Selve systemet er bygget op i moduler. Det betyder, at virksomhedens behov kan tilgodeses. Om det er selve produktionen, der skal højnes eller om det er projektledelsen, der kan bruge et løft, kan virksomheden selv bestemme.

"Arc System 3 oplyser og analyserer tusindvis af forskellige data og præsenterer så fakta i rapporter, som kunden selv ønsker det. Det kan være om driftsikkerheden på svejsemaskiner, lysbuetid på medarbejdernievau eller forbrug af tilsatsmaterialer," siger Kenneth Pedersen.

Desuden kan alle svejsninger spores. Ifølge Kemppi betyder det, at man kan spare både tid og penge, og det giver større sikkerhed. I Kemppis eget kundemagasin, ProNews, beskriver direktør for svejseteknolig og service, Dr Petteri Jernström, hvordan det kan være en fordel for svejsere, der skal arbejde på svært fremkommelige steder:

"Hvis der for eksempel er brugt forkert fyldmateriale til svejsninger på undervandsgasrør kan man se, præcis, hvor der er lavet fejl. Så kan reparationen laves på det korrekte sted, fremfor at løfte hele røret," siger han i magasinet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078