Teknologien er en kombination af luftrensning og overfladedesinfektion, og kan anvendes sammen med Jimcos øvrige luftrensningsløsninger, der typisk monteres i forbindelse med eksisterende ventilationsanlæg. Dermed opnås en totalløsning, som både renser luften og desinficerer overfladerne i lokalet.
Luften behandles med UV-C-lys, og de ultraviolette stråler brænder mikroorganismer i luften. De bakterier, der passerer igennem luftrenseren, bliver dræbt, og ifølge laboratorietests reduceres koncentrationen af mikroorganismer med mere end 99 %. Derved opnår man en kimfattig luft.