"Konceptet bag W22 motoren er, at den gennem dens levetid skal operere med et højt produktivitetsniveau og en høj virkningsgrad med mindst mulig energiforbrug og uden ikke-planlagte stop, og reduktionen af energiomkostningerne sikrer en hurtig tilbagebetalingstid", fortæller Eegholm.
Et nyt aerodynamisk motorhus øger luftstrømningen og nedbringer temperaturen under drift, mens et re-designet ventileringssystem mindsker strømforbruget, og leverer bedre luftstrømning.
Den re-designede klemkasse skal gøre kabelhåndteringen lettere, sikre en nemmere og bedre tilslutning samt gøre monteringen yderst fleksibel. WEGs unikke WISE isolationssystem skal sørge for høj beskyttelse mod temperaturforringelse.