23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biograferne sparer på energien med nye EC-ventilatorer

Nordisk Film Biografer har fået en årlig energibesparelse på 800.000 kr. ved at sætte nye EC-ventilatorer fra ebmpapst i de gamle anlæg.

Besparelsen svarer til cirka 10 procent af det samlede energiforbrug i alle 17 biografer.

Ingeniør Stine Nørregaard Olesen, der arbejder i projektafdelingen i Nordisk Film Biograf, begyndte at interessere sig for optimering af biografernes ventilationsanlæg, da biografen i Odense gav problemer i foråret 2013.

"Vi havde 3 motorer i Odense, der stod af med en uges mellemrum. Den nemmeste og hurtigste løsning ville være at sætte nogle tilsvarende motorer ind i anlægget og køre videre som hidtil, men så begyndte jeg og min tekniske rådgiver Brian Lund Nielsen at regne på, hvad der var den bedste løsning i forhold til investering og driftsomkostninger. Og så pegede pilen meget hurtigt på energibesparende EC-ventilatorer", fortæller hun.

Biografen i Odense blev udnævnt til pilotprojekt og fik udskiftet alle 8 AC-ventilatorer med EC-ventilatorer fra ebmpapst. Investeringen lød på ca. 137.000 kr. og den årlige besparelse i Odense er på 140.000 kr.

Efterfølgende blev der igangsat lignende udskiftninger i yderligere 7 biografer ud fra en beregning af, hvor der var mest at spare.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web01