23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

200 Danfoss-ansatte nedlægger arbejdet

Strid om løn har ført til arbejdsnedlæggelser på Danfoss-virksomheden Power Solution.
Annonce

De 200 medarbejdere på dagholdet på virksomheden Danfoss Power Solution, tidligere Sauer-Danfoss, har tirsdag eftermiddag nedlagt arbejdet, oplyser TV SYD.

Medarbejderne på virksomheden, som ligger i Nordborg på Als, er utilfredse med ledelsens udspil i de lønforhandlinger, som for øjeblikket foregår på virksomheden.

Annonce

Ifølge tillidsmand Jan Lorentzen er medarbejderne utilfredse med, at ledelsens tilbud er dårligere, end det funktionærerne har fået de seneste to år. Desuden vil medarbejderne kun lave en aftale for ét år, mens ledelsen vil lave en treårig aftale.

Annonce

Arbejdsnedlæggelsen kan blive endnu større, hvis aftenholdet og natholdet på virksomheden tilslutter sig kollegerne på dagholdet. Det vil i givet fald betyde, at i alt 550 medarbejdere har nedlagt arbejdet. Tillidsmanden vil dog ikke udtale sig om sandsynligheden for dette.

Annonce

Ifølge TV SYDs oplysninger mødes medarbejderne på dagholdet igen onsdag morgen klokken syv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01