Flere af landets små og mellemstore virksomheder har ikke etableret en personalepolitik, hvilket ifølge lektor Steen E. Navrbjerg fra Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) kan give problemer i forbindelse med globaliseringen.
- En personalepolitik kan forberede virksomheden og medarbejderne til at forholde sig mere offensivt til de mange afskedigelser, vi ser for tiden. Derfor er det et problem, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har en personalepolitik, siger Steen E. Navrbjerg til JydskeVestkysten.