Da det norske Storting gav grønt lys for udbygningen af Ormen Lange-feltet i 2003, regnede man med en pris på 16 mia. norske kr., hvilket svarer til ca. 20 mia. kr. omregnet til 2007-priser. Flere af partnerne i Ormen Lange-projektet har dog lagt nye tal på bordet, og de viser, at den samlede pris for udbygningen kan ende i nærheden af 37 mia. norske kr. Det skriver dn.no.
Hos Hydro afviser man de store tal, da planlægningen af udbygningen endnu ikke er færdig. Man indrømmer dog, at projektet bliver dyrere end oprindeligt planlagt – specielt fordi priserne i leverandørindustrien er fordoblet siden 2003.