23948sdkhjf

LM Glasfiber åbner globalt kontor i Amsterdam

LM Glasfiber vil til september 2007 åbne et globalt forretningskontor i Amsterdam, Holland. Det globale kontor vil beskæftige ca. 20-30 medarbejdere i internationale koncern-supportfunktioner og vil indeholde topmoderne møde-, kommunikations-, konference- og kontorfaciliteter til at understøtte LM Glasfibers internationale vækst.
Virksomheden begrunder beslutningen om at oprette et globalt kontor med et ønske om at optimere koncernens internationale rejse- og mødelogistik. Endvidere giver placeringen optimal adgang til nogle af de bedste internationale forretningsydelser og konsulentfirmaer.

LM Glasfibers globale forretningskontor vil komme til at ligge i World Trade Center ved Schiphol lufthavnen. Dette center har direkte forbindelse til lufthavnen og jernbanestationen i Schiphol, og tilkørselsvejene til motorvejene A4, A5 og A9 ligger ikke langt væk.

- Vi udvider i øjeblikket vores virksomhed i Asien, Nordamerika og Sydeuropa og er nødt til at reagere hurtigt og effektivt på den høje globale efterspørgsel. Med dette for øje er vi i færd med at styrke samarbejdet i tværfaglige, globale teams på alle organisationsniveauer for at sikre et tæt samspil mellem planlægning og udførelse. Vores globale kontor vil gøre det muligt at fremme og styre vores vækst mere effektivt, udtaler Roland M. Sundén, administrerende direktør for LM Glasfiber.

Kilde: LM Glasfiber - http://www.lmglasfiber.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109